Dette indlæg er meget personligt!

(Til dem der ikke ved det, har jeg en sjældne blodsygdom, der gør at jeg ikke kan lave røde blodlegemer. Jeg kan derfor ikke ikke dyrke sport, da jeg ikke har energi til det. Jeg kan ikke rejse i mere end 14 dag, da jeg er afhængig af blodtransfusioner hvert 14. dag. Og jeg har ikke overskud til almindelig hverdags ting. Der er mange ting som sygdommen sætter grænser for, og som gør mig rigtig ked af det. Men en mulig knoglemarvstransplantation kan måske ændre dette og det er det spørgsmål jeg nu står og skal besvare)

Jeg fik i går et opkald fra min læge der satte gang i en masse tanker. Mine brødre er ikke et match og skal derfor bestemme om jeg vil have anonym doner, og det skal jeg beslutte inden d. 1 oktober. Jeg skal vælge om jeg vil sætte mit liv på spil og håbe lægerne og min krop gør det rigtige. Vil jeg turde løbe den risiko? eller skal jeg beholde det liv jeg har i dag, som jeg jo faktisk er ret ked af? Jeg står derfor med livet i hænderne og skal bestemme min egen skæbne. Der er flere stemmer i mit hovedet der fortæller mig at jeg bør gør det, men alligevel kommer tvivlen snigende og fortæller de dårlige ting. Jeg ved jeg har familien og kæresten i ryggen og de støtter mig. Men det er jo stadig min beslutning. Lægen kunne fortælle et procent tal for overlevelse, men skal jeg tænke på det, eller skal jeg bare springe ud i det, tage mig selv i nakken og sige “nu gør jeg det!” Det er en svær beslutning og en ekstrem stor beslutning, men jeg er sikker på at lige meget hvad jeg vægler, så vælger jeg det rigtig!